Konferenceeksamen i Læring i multikulturelle kontekster

Så er artiklen endeligt afsluttes!

Efter en skriveproces med op- og nedture, har jeg nu været til konferenceeksamen for at forsvare min artikel for min vejleder og en intern censor. Og artiklen blev godkendt, sådan mand! 

Jeg var under forberedelserne til eksamen virkelig i tvivl om, hvordan jeg skulle bruge de 10 minutter, der var afsat til hver studerende til at holde oplæg, bedst muligt og få sagt de mest væsentlige perspektiver fra artiklen. 

Jeg følte ikke, at der var nogle guidelines for, hvad der var af krav til, hvad eksamen skulle indeholde; det eneste, vi fik at vide, var, at et læringsdesign skulle være omdrejningspunktet. Det skulle være noget, der kunne danne en helhed med kulturanalysen, og designet skulle samtidig også bakkes op af noget teori. Bum. Men hvad er et læringsdesign, og hvor udfoldet, færdiggjort skulle det være? 

Nå, men jeg arbejdede videre på min idé om et børnebrugerråd, der kunne få børnenes interesser og erfaringer italesat, og som dermed kunne give børnene og de unge i området en stemme. Demokrati nedefra! Så det blev det, jeg præsenterede under eksamen, og det teoretiske afsæt blev ved system- og læringsteoretiker G. Bateson, som blandt andet mener, at læring sker i samspil med andre; lidt som vi kender det fra en anden teoretiker, nemlig den kære Vygotsky. Han er også kort inddraget i artiklen, så han passede som fod i hose i præsentationen - også fordi, han også er socialkonstruktivistisk, som også er artiklens videnskabsteoretiske tilgang. 

(Metakommunikativt: Ved at jeg kan formulere sådan en sætning - og ved at jeg ved, hvad jeg mener med det, er en tydelig markør på min læreproces! Jeg er ret overrasket over, at jeg rent faktisk har fået forståelse for netop videnskabsteori, for det var nærmest russisk for mig i starten. Så jeg er virkelig glad for at have knækket koden...mere eller mindre.)

Men eksamen gik rigtig godt; jeg fik en del ros for både min artikel og for mit oplæg, så det var et stort skulderklap, for jeg var faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg kunne skrive en videnskabelig artikel, som kunne godkendes af universitetet. Og det kunne jeg sgu! 

Jeg fik dog at vide, at jeg i artiklen til tider kunne blive lidt indforstået/indirekte, og det kan jeg egentlig sagtens se, når jeg læser den igennem igen. Jeg fik et råd fra censor, der lød, at jeg kunne få en helt udefrastående til at læse den igennem, så jeg kunne få udpeget de steder, hvor der lå for meget bag linjerne. Og selvom jeg fik min studiegruppe til at læse den igennem, så var de sat så meget ind i mit fokus, så de som mig ikke så det. Så det vil jeg helt sikkert overveje til næste projekt. 

Derudover fik jeg faktisk meget positiv feedback på artiklen, så det var dejligt. 

Nu venter modulet Innovation og innovativ pædagogik, og det er jeg virkelig spændt på. Men jeg glæder mig til at skulle skrive et større projekt igen - for det er altså ret svært at mestre begrænsningskunsten ;-)

Det sidste punktum er sat!

Endelig er den videnskabelige artikel færdigskrevet!

Så sidder jeg endelig på den anden side af skriveprocessen med et færdigt resultat - en videnskabelig artikel fyldt til bristepunkter med næsten max antal tilladte tegn! :-D

Jeg er glad, stolt, træt, frustereret, overvældet, tilfreds og lidt spændt på den eksamen, hvor jeg skal forsvare undersøgelsen samt præsentere et relevant lærings- og forandringsdesign, der kunne bære feltet i en ny, forbedret retning. 

Det har været en til tider svært omgang at skulle skrive artiklen alene, selvom det også har sine fordele. Der er en masse tankestrømme, der først sent bliver sorteret fra, fordi man ikke har en gruppe til at sige stop, mens legen er god. Det har også resulteret i, at jeg har et skraldespandsdokument på 6,5 (!!!) sider, der som navnet angiver er et dokument, hvor jeg fører alle de ting over i, som ikke kunne få plads i artiklen. Det vil sige, at der i princippet er skrevet en hel ekstra artikel om området, hvilket jo i sig selv er en præstation, da det drejer sig om en undersøgelse over 3-4 dages interaktion med det empiriske felt :-D Wow! Men jeg er nu alligevel glad for, at jeg har gemt alle de ekstra tanker, da de giver et ret godt billede af min læreproces og skriveproces.

Nu skal artiklen blot læses igennem, inden den skal printes og afleveres - og så skal jeg have en hel dag, hvor jeg kobler hjernen fra og tapper ny energi. Jeg er ved at være godt og grundigt træt af at læse mine egne ord og formuleringer - alligevel har jeg indsat et lille uddrag af artiklen nedenfor:

"Aalborg Øst er en bydel i et afgrænset geografisk område på 12 km2. med 16.000 indbyggere. Postnummeret 9220 er en symbolsk markør, som mange aalborgenser lægger afstand til, fordi de forbinder bydelen med sociale problemer og med lav social status. Ifølge Ann-Dorte Christensen og Sune Qvotrup Jensen opfattes Aalborg Øst også som et indvandrerområde, og dette er til trods for, at der bor under 20 procent etniske minoriteter i bydelen (Christensen & Qvotrup 2012: 5). Alligevel er Aalborg Øst det mest multikulturelle område i Nordjylland, hvilket betyder, at bybilledet viser en broget forsamling af mennesker, der både består af studerende, psykisk syge, børnefamilier, pensionister, somaliere, grønlændere, danskere, akademikere, lønmodtagere, frivillige ildsjæle og kontanthjælpsmodtagere. (ibid.: 9, 72) Kan man anvende denne diversitet i forhold til skabelse af en fælles kulturforståelse ved mødet med kultur medieret gennem teater, og derigennem skabe et tryggere område med et bedre omdømme? Forandringens positive vinde blæser i Aalborg Øst: En boligsocial indsats blev fra Aalborg kommune rettet mod områder med sociale problemer, hvilket tilgodeså Aalborg Øst. En helhedsplan blev udarbejdet i samarbejde med fire lokale boligselskaber som løsning på ovenstående problemstillinger, hvoraf den boligsociale satsning Projekt 9220 udsprang med fokus på beskæftigelse, uddannelse, familie, sundhed, fritid, idræt og kultur (Projektsekretariatet 9220 Aalborg Øst). Ifølge Leonardo da Vinci udspringer al vores viden fra sanserne, og sanserne er jordemødre for intelligensen. Erkendelse, i denne sammenhæng kulturforståelse, kan således siges at blive opnået gennem perception, og det kan derfor være oplagt at drage paralleller til drama og teater i forhold til skabe en kulturel forståelse blandt unge. Denne artikel vil dermed have til formål at afklare, hvilken betydning teater kan have for såvel unges kulturforståelse som for den sociale udvikling blandt unge i et socialt udsat boligområde. Kultur bliver i denne sammenhæng ikke blot set i forhold til nationalitet eller etnicitet, men også som kulturelle elementers påvirkning, herunder hvordan teater kan bruges til at lære noget på en sjov og implicit måde. Med den bagvedliggende undersøgelse afsøges således svar på følgende problemformulering: Hvordan kan Projekt 9220 de frivillige med teater facilitere en fælles kulturforståelse blandt unge i Aalborg Øst?