8. semesters SUS er netop veloverstået!
Under SUS (
Studerende
Udviklings
Samtale) lægges der op til, at jeg som studerende skal udvikle mig og reflekterer over egen læring gennem 7.-8. og 9. semester. I dette indlæg vil jeg derfor fokusere på de punkter, jeg har taget med mig fra den netop overstået samtale på 8. semester.
SUS startede allerede på 7. semester, og under denne samtale var omdrejningspunktet, at jeg gerne ville lære mig selv at kende som LFP'er. Jeg var lige blevet uddannet lærer fra lærerseminariet, og skulle derfor delvist bryde op med lærer-identiteten for i stedet for at blive fuldblods LFP'er.
Derudover snakkede min SUS-partner og jeg meget om mig som studerende - og om de (til tider uopfyldelige) krav, jeg stiller til mig selv. Jeg er udpræget kontrolfreak, og det blev i høj grad sat på prøve under første gruppearbejde, hvor jeg var i en noget dysfunktionel gruppe. Og det var meget svært for mig at acceptere, at andre studerende skulle have indflydelse på det, der skulle aflevereres. Jeg var de seneste par år blevet oplært i at arbejde selvstændigt med såvel praktik som med projekter på læreruddannelsen, så det tog mig noget tid at slippe kontrollen.
(Meta: Det er stadig svært i dag, men jeg synes helt klart, at jeg er blevet bedre til det, eftersom jeg også er endt i studiegruppe med en, som har samme syn på det som jeg selv har)
Under samtalen satte min SUS-partner og jeg i samarbejde nogle mål, jeg skulle arbejde med frem mod næste SUS. Her stod det klart, at jeg skulle arbejde på mit kontrolproblem og på min perfektionisme, som også til tider hæmmede/hæmmer mig i mit arbejde. Derudover skulle jeg også begynde at tænke på min dårlige samvittighed - nemlig denne portfolio! :-) Og det mål har jeg efterhånden så småt indfriet ;-) Mere om det senere i indlægget...
Refleksion over 8. semesters samtale
I forlængelse af det skal jeg lade være med at være så målstyret/målrettet (lidt kan godt gøre det), og jeg skal blive bedre til at “lege” undervejs. Jeg skal se projektskrivning, læreprocesser og studielivet generelt som en leg, og vælge emner, projekter ud fra, hvad jeg synes kunne være sjovt og interessant at arbejde med - lige nu. Ved at jeg har været så fokuseret på, hvad jeg skal kunne bruge uddannelsen til (ud fra hvad andre har brugt den til), har jeg glemt at lege og have det sjovt.
Under dette semesters SUS indledede vi samtalen med at snakke om det, jeg havde størst frustationer over - nemlig hvad dælan jeg skal lave, når jeg er færdiguddannet?! Netop det spørgsmål har ligget som en tung dyne over mit hovede siden dette semesters opstart, og dette hænger sikkert sammen med, at vi allerede fra start af er blevet informeret en del om næste semester, hvor det praktiske forløb er omdrejningspunkt. Pludselig mens vi informeres om dette, smider de pludselig også speciale-stress ind i puljen, så min puls har de første uger i 8. semester i gennemsnit været på omkring 200-300!
Denne stress havde jeg behov for at få styr på, og det tror jeg, at min SUS-partner kunne mærke! I hvert fald fik hun snakket mig helt til ro gennem en behagelig og indsigtsfuld samtale.
Hvem er jeg - og hvor skal jeg hen?
Jeg har efter samtalen fået et helt andet billede på mig selv - både som studerende, men faktisk også som privat person. Jeg er utrolig selvkritisk, og giver mig ikke lov til at begå fejltagelser eller “ups’ere”. Og dette er til trods for, at jeg ved (på papiret, i teorien), at det netop er i fejltagelserne, at man lærer mest. Jeg skal blive bedre til at give slip, lade mig rive med i de emner, der interesserer mig.
Jeg har fået indsigt i, at jeg har lært en hel masse - både fra min tid på UCN og nu på AAU, men jeg har også fået indsigt i, at jeg har en masse at lære endnu. Man kan aldrig være færdig med at lære. Og man skal huske at have det sjovt, mens man lærer. Jeg har også indset, at det er okay, at jeg ikke har en masse erfaring endnu (især grundet min alder), men jeg skal lære at acceptere, at erfaring kommer med tiden - men jeg skal dertil også se de gode ting i det, jeg allerede kan. Jeg har også fået indsigt i, at jeg er blevet bedre til at reflektere - både når jeg SKAL (når forelæsere beder os om at reflektere over dagens forelæsning eller lignende), men også i det hele taget: jeg er blevet bedre til at få skrevet mine refleksioner ned, og dette skyldes også træning i studiegruppen, hvor vi har haft en målsætning om at reflektere over gruppearbejdet efter hvert gruppemøde. Det har lært mig at sætte pris på portfolioskrivning, da disse øvelser har vist, hvor gavnlig portfolio i virkeligheden er.
Jeg skal fremadrettet arbejde med at se både nuværende og fremtidige muligheder ud fra mit eget perspektiv og egne interesser. Selvom det lyder helt banalt, så har jeg (desværre) ikke før tænkt på det på den måde - at det er mig, der styrer min uddannelse, min profil og min retning igennem uddannelsen, og at det også er ud fra mine interesser, at jeg skal skrive projekter og vælge virksomhed til praksisforløbet.
Jeg er stødt på et billede, der ret præcist illustrerer mit måske største studiemæssige mål: Jeg skal blive mere bedre til at være i nuet studiemæssigt - og ikke lade mig stresse af, hvad der skal ske på de næste semestre eller efter endt uddannelse.
Jeg skal altså fremadrettet arbejde på at indse, at det er okay at være i nuet samt acceptere det, før jeg tænker videre på fremtidigt arbejde :-)