mandag den 17. oktober 2016

Billeder af Next Step-lokalerne; efter-billeder

Next Step-lokalerne på Hobrovej er færdige!


Vi har nu, efter knap to måneders arbejde, afsluttes vores praksissamarbejde med Anni og resten af holdet på UCN Innovation på Hobrovej. Det har været en enormt spændende og lærerig proces, der har budt på udfordringer og på modstand, men også på innovation, kreativitet, på læring og forandring. 

Det har været fantastisk at følge et projekt helt til dørs; at gå fra idéer til virkelighed, fra teori til praksis har været en helt fantastisk proces, der har givet os hår på brystet og blod på tanden! 

Vi har fået en hel del med os i praksis-rygsækken, og nu venter der et par måneder med intens skrivning, så projektets sløjfe endeligt kan bindes helt. 


Nedenfor er der en række billeder af, hvordan lokalerne kom til at se ud efter vores redesign:

Lokalet set fra det ene hjørne. Det var visionen med projektet, at vi ville lave et innovativt iværksættermiljø, hvor der var fokus på praksisfællesskaber og på forskellige læringsstile.

Lokalet set fra et andet hjørne. I højre side ses en detalje: Milepælsbarometer. Dette er lavet med inspiration i workshoppen med de studerende, hvor de efterspurgte en metode til at vise under fredagspitch, hvor de befinder sig i deres proces i forhold til at starte deres egen virksomhed. 
Det kreative rum; tankerne bag dette rum var, at det skulle indbyde til kreativ udfoldelse, men at det også er et rum, hvor man kan arbejde i stilhed - hvor man kan søge væk, gemme sig væk fra fællesskabet.



 

 
 Detajler i og udenfor det kreative rum.
Fordybelseskrog; et lille rum i det store rum. Visionen var, at dette skal være et rum, hvor man kan fordybe sig - hvor man også fysisk kan signalere, at man trænger til ro og fred.
Et view af nogle af elementer i lokalet. Der blev til idégeneringsworkshoppen givet udtryk for, at der var behov for noget, der kunne samle de studerende, der kommer fra 14 forskellige uddannelsesinstitutioner. Det betød blandt andet, at vi lavede en basketballkurv samt lavede mulighed for, at man kunne sætte bordtennisnet på bordene. 
Mødelokale; tankerne bag dette lokale var, at det skulle være et professionelt miljø, hvor der ikke var så meget "støj" eller "forstyrrelser", men som derimod indbyder til seriøsitet og professionalisme. Derudover har vi med afsæt i workshoppen lavet en Wall of Fame, som giver de studerende mulighed for allerede at sætte aftryk i de investorer, virksomheder, som kommer på besøg.

Vores målsætning var, at der skulle laves en masse arbejdspladser med udgangspunkt i forskellige læringsstile, så disse tilgodeså de studerendes forskellige måder at arbejde på. Derfor redesignede vi vindueskarmen til en arbejdsplads med mulighed for at sidde blødt eller ligge ned og arbejde.



Visitkorhylde i gangen ind til lokalet - en mulighed for at markedsføre sin virksomhed for folk, der kommer forbi lokalet.


En metode til at afskærme i lokalet.

onsdag den 12. oktober 2016

Tanker om samt billeder af redesignsprocessen

Et indlæg om processen bag redesignet af undervisningslokalerne til Next Step


Fredagspitch-observation før møde med ledelsen

Vi havde forinden hørt om “typerne” af de studerende på forløbet og disse typer blev vi bekræftet i var til stede. Det har betydet, at vi har måtte ændre vores forestillinger om, hvordan lokalet kunne/skal indrettes, fuldstændig!
Lokalet skal være meget med business-agtigt og måske være knap så vildt/farverig, som vi i starten havde forestillet os. Derfor bliver den workshop på tirsdag meget vigtig, da vi der kan få et indblik i de studerendes tanker, idéer og ikke mindst behov.
Alle de studerende virker meget professionelle og seriøse omkring deres virksomhed og virksomhedsidé, så vi er næsten sikre på, at vi får nogle seriøse bud fra dem til workshoppen.

Workshop, idégenerering med Next Step-studerende

Vi har i dag afholdt en workshop med de studerende på Next Step med det formål, at der skulle genereres nogle idéer til, hvordan Next Step-lokalet kan komme til at se ud. Vi har lavet workshoppen med fokus på netop brugerinddragelse, da det er vores overbevisning, at de studerendes ejerskabsfølelse over lokalet har en indflydelse på læringen - både den sociale og den mentale læring. Ikke mindst er det fedt, at den øvelse, som vi har lavet med de studerende (den idégenering) faktisk bliver til virkelighed om nogle uger. Det er ikke bare for sjov, at vi laver denne workshop - der kommer et produkt ud af det, et produkt som de alle sammen kan bruge hver dag.
Vi vidste på forhånd, at det var et hold med stor diversitet (13 forskellige uddannelsesinstitutioner er repræsenteret), og vi havde derfor planlagt, at idégenereringen skulle foregå i så blandede grupper som muligt, da det også er vores overbevisning, at diversitet fremmer innovation. Dette blev da også tydeligt i de studerendes arbejde med opgaven. Det var ret inspirerende at se, hvordan de studerende arbejdede med opgaven, og vi fik virkelig øje på, at de studerende kan bidrage med forskellige, unikke perspektiver på vores arbejde.  
Det var rigtig givende at blande både piger og drenge, da pigerne var gode til det kreative (fx at lave en flot præsentation), hvor imod drengene nok var dem, der kommer med de lidt mere vilde idéer.


Vi fik i fredags en forestilling om, at vi med vores idéer og udgangspunkter var alt for pædagogiske og nærmest for feminine eller pige-orienteret i vores tilgang til lokalet og ændringen heraf - men denne forestilling blev faktisk gjort lidt til skamme i dag, hvor det viste sig, at flere af drengene fx efterspurgte et sted, hvor de kunne udfolde sig kreativt ved brug af tuscher, karton, sakse osv.. Det har derfor været meget interessant at få de studerendes inputs, og det har været ret lærerigt at få set tingene fra nogle andre synsvinkler. Vi har fra starten haft en ret klar vision, som bare på de sidste par dage er blevet udfordret og skubbet til - men som alligevel er endt et sted, som ikke er ret langt fra vores oprindelige ståsted.

I forhold til stå for workshoppen gjorde vi os nogle tanker undervejs - såsom hvor meget skal man blande sig i deres gruppearbejde, for på den ene side ville man gerne høre deres tanker og idéer, men man var heller ikke interesseret i at afbryde deres arbejde eller gode snakke. I denne situation blev det en balance mellem at være “fluen på væggen” men også igangsætter, så man hele tiden kunne motivere de studerende i deres arbejde - så de ikke gik i stå. Det hjalp dog at have hjælpekassen med, da billedkortene eller de forskellige genstande kunne sætte tanker igang hos de studerende.

Generelt har det også betydet meget, at vi har haft Anni at spare med. Både at få feedback fra hende, men også at mærke hendes arrangement. Det er som om, at alt kan lade sig gøre, og det giver os nogle meget frie rammer, som er fede at arbejde indenfor, når der omhandler innovation og kreativitet.

Møde med Henriette, uddannelseschef


Mødet gik godt, og det var rart, at hun kunne følge vores tankegang og kunne sige ja til de fleste ting. Spørgsmålet omkring økonomi er altid svært, men at hun gav os 6.000-8.000 kr. er helt perfekt, når vi i forvejen havde en forventning omkring de 10.000 kr.
Hun var også meget begejstret for vores præsentation, hvilket var fedt, når vi havde brugt en del tid på den - tit handler det jo også om at være godt forberedt, så vi viser, at projektet bliver taget seriøst. 


Vi fik indblik i, at der er mange aspekter i forhold til godkendelse af en plantegning/et redesign. Der var mange facetter, der skulle/skal medtænkes, når sådan en proces sættes i gang. Det er ikke fordi, at vi havde forventet et rent GO, men vi havde nok i hvert fald ikke forventet, at der ville være så mange ting, der spiller ind: blandt andet i forhold til belysning og brandmyndigheder. Men det gør bare, at vi skal tænke lidt ud ad boksen med nogle af vores løsninger, og det bliver spændende at se, hvordan resultatet bliver.

Indretning af lokalerne

Det gik egentlig ret godt i morges, men efter halvanden time, hvor vi havde ventet på pedellen, som vi havde en aftale med, begyndte vi så småt at blive utålmodige. Efter yderligere en halv time, fik vi endelig fat på dem (pedellerne), og de gik så småt i gang med at flytte rundt på møbler og bære møbler ned i kælderen.

Pludselig skete der en masse og rummet begyndte at tage form. MEN, når det går godt, så går der ikke længe, inden vi møder en nedtur - sådan har alle vores projekter faktisk været. Men vi nyder opturene og venter spændt på den næste nedtur, for det er der - når nedturene er vendt til opture - at vi kan mærke, at vi virkelig lærer noget og at vi flytter os, flytter grænser. Vi har lært (på den hårde måde) at en innovativ proces lever og opleves i nedturerne, da de kræver, at man tænker i nye og kreative baner! Og man må nok sige, at vi i dette projekt er blevet udfordret - både i forhold til fremlæggelse for ledelse, workshop med de studerende, indretning af undervisningslokaler. Vi har virkelig lært en masse nye ting, fx. at vi lige pludselig er blevet mini-håndværkere, indretningsarkitekter, indkøbere, økonomer m.m.. Men vi har indtil videre klaret det skide godt, og folk er positive omkring vores arbejde, så nu krydser vi fingre for, at de studerende også bliver ellevilde for resultatet - det er trods alt dem, som vi laver det for, så det er så vigtigt for os, at lokalet er brugbart og inspirerende!





 









Det er og har været rigtigt spændende at se teorien i live - at se vores sidste semesterprojekt i praksis, og vi kan mærke, hvordan det hele giver mening. Vi får også bevidstgjort, tydeliggjort videnskabsteorien og metodetilgangen fra sidste projekt, og begge vil derfor også smitte af på dette projekt. Det er “vores måde” at arbejde på, og det er i socialkonstruktivismen og med et deltagerperspektiv, at vi trives. På den måde kan vi også mærke en stor fremgang rent kognitivt, hvilket blandt andet kan ses/mærkes i forhold til den abstrakte videnskabsteori, som er blevet konkret og synlig for os.

Hobrovej - førbilleder inden redesign

UCN Hobrovej, Next Step-lokalerne før redesign