torsdag den 2. juni 2016

SIGNED SEALED DELIEVERED... Næste stop: EKSAMEN - og så SOMMERFERIE!

Så er vi ENDELIG nået i mål! 

Projektet er udprintet, underskrevet og afleveret! Nu står vi så på den anden side og kan kigge i bakspejlet og se, hvad vi har lært - hvor kloge vi er blevet.


Det har været en lang proces, som har føltes utrolig kort! Det lyder paradoksalt, men da vi sad med de udskrevne eksemplarer, sad vi begge med den følelse, at det har gået utroligt stærkt! Pludselig sad vi på den anden side med et projekt, vi begge er virkelig tilfredse med og stolte af. Og som vi glæder os til at skulle forsvare til eksamen! 



Vi har knoklet og haft en høj arbejdsmoral, og vi har fundet os selv i gruppearbejdet - fundet ud af, hvad der fungerer for os. Vi er super effektive, når vi uddeler opgaverne og skriver afsnit hver for sig. Vi er utrolig ens både i måden at formulere os på i måde, vi vil have opgaven opstillet på. Det lyder som småting, men det betyder virkelig meget - og det har gjort hele skriveprocessen utrolig nem.  

Vi havde nogle små bump på vejen fra starten, og havde lidt svært ved at se enden på projektet. Det var mest på grund af teori, som vakte os en del problemer - vi havde svært ved at forlige os med den ene frem for den anden, men som vi arbejdede os gennem projektet, kunne vi se flere og flere ligheder mellem vores egen overbevisning og det teoretiske grundlag. Vi har begge et deltagerperspektiv, som vægter interaktion mellem aktørerne højt, og dette blev derfor grundet for vores valg af både teori og metodiske tilgang. Det blev pludselig så nemt, og det hele gav mening, da vi først for alvor havde sat ord på vores tanker og overbevisninger. Derfor blev det også pludselig nemt at skrive metodeafsnit, som vi ellers begge havde frygtet en del! Vi HADEDE det i sidste projekt, og jeg har også flere gange i denne portfolio nævnt, hvor svært jeg havde ved det. Men brikkerne faldt på plads, og med ét var metodeafsnittet beskrevet. Det samme gjorde sig gældende for indledningen, som Anne stod for. Imens vi skrev hver vores afsnit, opstod der en masse idéer og tanker om, hvad vi ville forandre - vi så pludselig en mulighed i at ændre læringsrummet med baggrund i læringsmiljøet, og dette var yderligere på baggrund af et besøg på Mellervangskolen, hvor vi blev vist rundt i deres innovative rum 'Det skæve rum'. Det inspirerede os til at have netop fokus på læringsrummet (-og læringsmiljøet), og det blev derfor omdrejningspunktet for vores projekt. 

Det har været virkelig interessant at arbejde sådan lidt 'ad hoc', hvor vi har ladet os inspirere løbende og ændret i projektet alt efter hvilke idéer og fokuspunkter, vi fandt mest interessante og inspirerende. Vi havde en hensigt med at arbejde sådan, men som udgangspunkt kan det være svært for to piger, som er udpræget kontrolfreaks og systemorienteret! Men det gik, og vi har virkelig lært meget af såvel processen før, under og efter skrivningen. 


Nu står eksamen snart for døren, og denne gang GLÆDER vi os til at vise vores vejleder og censor, hvad vi har af tanker og hvad vi er kommet frem til! 
Alt imens eksamen skal planlægges, har vi også kontaktet Læreruddannelsen, UCN Aalborg igen for at høre, om de kunne være interesseret i et praksissamarbejde på 9. semester, så vi krydser fingre for, at vi kan få lov til at føre nogle af vores resultater ud i livet - at gøre vores teorier til praksis, og derigennem måske skubbe lidt mod en undervisningsrevolution! 
Men men men... først skal vi lige have eksamen overstået, så kan vi tænke praksisforløb efterfølgende. Vi krydser fingre for, at det hele går op i en højere enhed! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar