Eksamen i Pædagogik og pædagogik innovation

Den 22/6-16 kl 16.10-17 skulle Anne og jeg forsvare vores projekt for vejleder og en censor. 

Vi havde forberedt os grundigt, og havde til eksamen kreeret et fysisk, innovation undervisningslokale i en papkasse, og dertil havde vi lavet vores disposition samt forskellige illustrationer på træstubbe sat på med små søm. Vi havde forsøgt at tænke ud af boksen, nu hvor vi skulle tale om innovative metoder. Vi følte ikke, at vi kunne stå med en almindelig PowerPoint, når vores kritik netop var rettet mod disse. Alligevel var vi meget nervøse og spændte på, hvilken modtagelse al denne kreativitet ville få.

Under eksamen, efter vi havde opstillet alle vores medbragte træstubbe, fik Anne og jeg lov til at fortælle alt, hvad vi havde forberedt. Vi havde organiseret det sådan, at vi hver især havde ansvar for nogle emner, men at vi også kunne supplere og hjælpe hinanden, hvis noget glippede i præsentationen. Vi havde aftalt, at vi skulle tale langsomt og sikkert, selvom vi vidste, at vi var lidt i tidspres. Under generalprøven tog præsentationen omkring 10 minutter, og egentlig havde vi kun 6-8 minutter til rådighed. Men det gik, og vejleder og censor så interesseret ud, mens vi talte og forklarede.

Da vi var færdige med vores præsentation, var det vejleder og censors tur til at snakke og stille spørgsmål. Hurtigt virkede det til, at de begge løb tør for spørgsmål - vejleder understregede også, at vi havde svaret på mange af hendes forberedte spørgsmål undervejs i vores præsentation, og censor var enig. Derefter blev eksamen mere dialogpræget, hvor vi fik sat streg under vores overbevisninger og holdninger.

Alligevel var både Anne og jeg meget usikre på, hvordan det var gået, da vi kom ud fra eksamen, mens vejleder og censor bedømte præsentationen. Vi kunne mærke, at vi begge nemt kunne svare på alle spørgsmål, der blev stillet - men vi var bange for, at vores teoridel var for tyndt, hvilket har været en tilbagevendende undren gennem hele projektskrivningen. Vi blev dog enige om, at det ikke kunne være anderledes, og at vi kunne stå inde for vores valg og vores gennemgang af den.

Vores eksamen og projekt blev bedømt til karakteren 12 - til vores store overraskelse og GLÆDE! Vi havde klaret det! Vi fik et hav af ros, men blev også gjort opmærksom på vores fejl: det jeg især bed mærke i, var, at det er okay at stille spørgsmålstegn ved selv den bedste og mest anerkendte teoretiker - og i dette tilfælde også ved regeringens forestillinger om praksisformerne i folkeskolen. Vi skal stå inde for vores egne resultater, og disse kan godt danne grobund for en kritik af de 'højere magter'. Vi var velbegrundet og velargumenteret, og det skal vi stå ved.

Det har helt sikkert givet pote, at vi netop tænkte ud af boksen! Det gav ikke blot eksamen et ekstra niveau; det gav også os og vores projekt en ekstra dimension, hvor vi kom til at tænke på andre og anderledes måder, end vi havde gjort, mens skriveprocessen stod på. Vi fik 'jord under neglene', og vi havde begge fornemmelse af, at teorien blev praktiseret, mens vi lavede både papkassen og træstubbene. Selvom vi har mødt små bump på vejen, så har vi klaret det - og er kommet stærkere tilbage, når knuden er løsnet.

Det har været en lang og lærerig proces, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg er vokset med opgaven. Det er blevet mere tydeligt for mig, hvilken vej jeg vil gå - og hvor mine interessepunkter er. Det hænger også sammen med, at Anne og jeg fungerer super godt sammen! Derfor har vi også valgt at tage ud i praksis sammen, hvor vi tager vores projekt videre og ud i en anden kontekst. Vi føler os ikke færdige med dette emne, og vi glæder os til at folde det endnu mere ud i næste semesterprojekt.