Workshop: Idégenerering med Next Step, UCN

Den 6/9 - første skridt på vejen mod et redesign af lokalerne på Hobrovej

Vi har i dag afholdt en workshop med de studerende på Next Step med det formål, at der skulle genereres nogle idéer til, hvordan Next Step-lokalet kan komme til at se ud. 

Vi startede workshoppen ud med, at de studerende skulle lave en individuel skriveøvelse, hvor de skulle svare på to spørgsmål: Hvordan lærer du bedst og Hvordan ser det ideelle læringsrum ud for dig. Det gjorde vi med henblik på, at de studerende fik sat nogle tanker i gang omkring, hvad fx de fysiske og sociale rammer har af betydning for netop deres læring. Derudover havde vi også en forventning om, at dette ville klæde dem godt på til, at de skulle ud i grupperne i diskutere selvsamme emne. Det er tydeligt at se, at de tanker, de har gjort sig i hurtigskrivningøvelsen, går igen på plancherne. Den første øvelse har sat tanker igang hos de studerende, hvilket har gjort den efterfølgende opgave lettere. Det kan være en afspejling af, at det er et nyt hold med studerende fra mange forskellige uddannelser, og at det derfor endnu ikke er et tillidsfyldt læringsmiljø, hvor man kan tale frit og åbent om sine tanker og overvejelser. Og netop dette var også et af formålene med workshoppen; at de studerende skulle komme i tale, og at de skulle italesætte, hvad der har betydning for, at de trives i et læringsmiljø. Det var klart vores fornemmelse, at de studerende kom tættere på hinanden i takt med, at de fik snakket om personlige og sociale aspekter på læring.

Undervejs i arbejdet fik de studerende udarbejdet nogle plantegninger, plancher med forslag til redesign af rummene. Det er nu vores opgave at finde essensen af de studerende tanker og idéer og derved få skabt et resultat, som de alle føler ejerskab omkring, fordi det netop kommer fra deres plancher.

Vi har lavet workshoppen med fokus på netop brugerinddragelse, da det er vores overbevisning, at de studerendes ejerskabsfølelse over lokalet har en indflydelse på læringen - både den sociale og den mentale læring. Ikke mindst er det fedt, at den øvelse, som vi har lavet med de studerende (den idégenering) faktisk bliver til virkelighed om nogle uger. Det er ikke bare for sjov, at vi laver denne workshop - der kommer et produkt ud af det, et produkt som de alle sammen kan bruge hver dag.

I forhold til at stå for workshoppen gjorde vi os nogle tanker undervejs - såsom hvor meget skal man blande sig i deres gruppearbejde, for på den ene side ville man gerne høre deres tanker og idéer, men man var heller ikke interesseret i at afbryde deres arbejde eller gode snakke. I denne situation blev det en balance mellem at være “fluen på væggen” men også igangsætter, så man hele tiden kunne motivere de studerende i deres arbejde - så de ikke gik i stå. Det hjalp dog at have hvad vi kaldte "Førstehjælpskassen" med, da dennes billedekort samt de forskellige genstande kunne sætte tanker igang hos de studerende.

Vi vidste på forhånd, at det var et hold med stor diversitet (13 forskellige uddannelsesinstitutioner er repræsenteret), og vi havde derfor planlagt, at idégenereringen skulle foregå i så blandede grupper som muligt, da det også er vores overbevisning, at diversitet fremmer innovation. Dette blev da også tydeligt i de studerendes arbejde med opgaven. Det var ret inspirerende at se, hvordan de studerende arbejdede med opgaven, og vi fik virkelig øje på, at de studerende kan bidrage med forskellige, unikke perspektiver på vores arbejde.  

Det var rigtig givende at blande både piger og drenge, da pigerne var gode til det kreative (fx at lave en flot præsentation), hvor imod drengene nok var dem, der kommer med de lidt mere vilde idéer.

Vi fik i fredags en forestilling om, at vi med vores idéer og udgangspunkter var alt for pædagogiske og nærmest for feminine eller pige-orienteret i vores tilgang til lokalet og ændringen heraf - men denne forestilling blev faktisk gjort lidt til skamme i dag, hvor det viste sig, at flere af drengene fx efterspurgte et sted, hvor de kunne udfolde sig kreativt ved brug af tuscher, karton, sakse osv.. Det har derfor været meget interessant at få de studerendes inputs, og det har været ret lærerigt at få set tingene fra nogle andre synsvinkler. Vi har fra starten haft en ret klar vision, som bare på de sidste par dage er blevet udfordret og skubbet til - men som alligevel er endt et sted, som ikke er ret langt fra vores oprindelige ståsted.

Generelt har det betydet meget, at vi har haft Anni at spare med. Både at få feedback fra hende, men også at mærke hendes arrangement. Det er som om, at alt kan lade sig gøre, og det giver os nogle meget frie rammer, som er fede at arbejde indenfor, når der omhandler innovation og kreativitet.

Vi har i denne uge sideløbende registreret, at selve opgaven (semesterprojektet) i denne omgang tager en ny vinkel, fordi vi inddrager brugerne (her de studerende) i hele processen. Vi har ellers været lidt bekymret for, om dette projekt ville komme til at ligne det “gamle” for meget - men det er meget interessant, hvordan vi nu ser det i et andet lys.

Møde med Anni og Michael, kl. 08.30-11.00

Vi har i dag været til møde med Anni og Michael - en anden studerende på samme fakultet som vores - og vi fik derfra med en super god mavefornemmelse og et stort gåpåmod for den proces, vi skal gennemgå de kommende seks-otte uger.

Refleksioner over gruppeøvelsen: hvor mange rammer/regler skal der sættes for selve øvelsen? Skal de studerende være “stramt styret” af os som undervisere eller skal vi lade det være mere op til dem selv. 

Det er en balance mellem, at de studerende ikke går i stå under deres gruppearbejde eller at de kopierer idéer fra hinanden eller fra os, så de ikke selv tænker nyt/anderledes. Vi kunne mærke, at vores opfattelse af kreativitet og kreativ undervisning blev sat lidt på prøve i dag, da Anni var god til at skubbe lidt til os. Vi er begge af den overbevisning, at den kreative proces er åben og ikke nødvendigvis stramt struktureret - Anni stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt processen lukkes eller åbnes ved, at man stiller åbne og frie opgaver, og det har rykket lidt rundt i vores opfattelse. Men vi vil alligevel være tro mod vores egen grundoverbevisning, men det har givet stof til eftertanke, og vil helt sikkert være noget, vi vil reflektere over i vores planlægning af workshoppen. Vi havde en klar idé med vores metode i forhold til gruppeopgaven, hvor de studerende i hold skal gå rundt i de forskellige ruminddelinger og idégenerere, men denne metode blev udfordret af Anni, som introducerede os til metoden World Café, hvor én i hver gruppe vælges som “referent”, og som så efterfølgende skal forklare de nye hold, hvad de tidligere hold har snakket om om netop det rum. Selve idéen om World Café er ret spændende, men vores egen vision med opgaven er stærkere, så vi vælger at bevare den. Det var helt ny viden, vi blev gjort bevidste omkring, og det har helt klart givet stof til eftertanke, som med garanti vil inspirere til fremtidige gruppeøvelser. I forhold til netop gruppedannelsesprocessen og det efterfølgende arbejde fik vi nogle gode inputs af Anni og Michael: vi blev bevidste om, hvad der kunne gøres, hvis den kreative proces skulle gå i stå for de studerende - her blev vi introduceret til, hvad vi kalder Førstehjælpskassen eller Metode-buffeten, som kan hjælpe de studerende videre ved hjælp af billedkort eller en redskabskasse, som kan inspirerer dem til deres videre arbejde, og som kan give nogle gode idéer og tanker til, hvad der kan ske i rummet.
Opstarten på vores powerpoint til workshoppen, vi skal afholde på tirsdag med de studerende på Next Step, blev ret god, fordi den kommer til at supplere Annis idéer med det mentale rum og vores fokus på det fysiske og sociale rum. Det giver en god råd tråd i vores præsentation, så de studerende forhåbentlig kan se meningen med vores workshop. Men det bliver stadig spændende at se og opleve hvordan de studerende tager imod vores opgave - om det falder helt til jorden eller om de får udarbejdet nogle gode forslag og idéer til rummene. 

Refleksion: Det gode ved den fælles planlægning er, at vi kommer med vores idéer, og at hun kommer med sine, og at vi så i fællesskab finder et ‘perfect match’. Det har fået os til at se tingene på andre måder

På fredag skal vi møde de studerende til en undervisning, hvilket er en god løsning, da vi i første omgang havde indlagt “præsentationsøvelse” med de studerende og måske ville det blive for meget gentagelse for de studerende, da de har gjort det 2 gange før. Det bliver rart at få en fornemmelse for dem, og at de også kan se os an. .

I forhold til portfolio: Vi har fundet ud af, at portfolioskrivningen vil fungere bedre, hvis vi lige efter møde/undervisning/workshop tager en hurtigskrivningsøvelse, hvor vi hver især får skrevet alle vores tanker og refleksioner ned, og så derefter i fællesskab snakker om det. Derefter kan de nye, fælles idéer nedskrives, så alle aspekter af refleksionen besvares - og ikke går tabt. Vi har i dag siddet og snakket en hel masse lige efter mødet, og da vi så skulle dokumentere/skrive ned, gik vi tør for ord. Selve processen stoppes, og det har vi en forventning om vil blive bedre, hvis vi ændrer vores tilgang til det på.  Vi kan også se en klar udvikling i vores måde at anvende portfolio på. I starten af uddannelsen vidste vi måske ikke helt, hvordan vi skulle bruge redskabet. Der blev det et sted, hvor vi egentlig bare skrev referat af selve dagen - hvad havde vi lavet, snakket om og hvad er den fremtidige plan. Nu er vi mere opmærksomme på at holde hinanden op på, at den skal bruges til refleksion - refleksion over, hvad vi har lært, hvad der var svært, hvad der er blevet nemmere, hvad der har udfordret os, flyttes os osv.