Møde med Anni og Michael, kl. 08.30-11.00

Vi har i dag været til møde med Anni og Michael - en anden studerende på samme fakultet som vores - og vi fik derfra med en super god mavefornemmelse og et stort gåpåmod for den proces, vi skal gennemgå de kommende seks-otte uger.

Refleksioner over gruppeøvelsen: hvor mange rammer/regler skal der sættes for selve øvelsen? Skal de studerende være “stramt styret” af os som undervisere eller skal vi lade det være mere op til dem selv. 

Det er en balance mellem, at de studerende ikke går i stå under deres gruppearbejde eller at de kopierer idéer fra hinanden eller fra os, så de ikke selv tænker nyt/anderledes. Vi kunne mærke, at vores opfattelse af kreativitet og kreativ undervisning blev sat lidt på prøve i dag, da Anni var god til at skubbe lidt til os. Vi er begge af den overbevisning, at den kreative proces er åben og ikke nødvendigvis stramt struktureret - Anni stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt processen lukkes eller åbnes ved, at man stiller åbne og frie opgaver, og det har rykket lidt rundt i vores opfattelse. Men vi vil alligevel være tro mod vores egen grundoverbevisning, men det har givet stof til eftertanke, og vil helt sikkert være noget, vi vil reflektere over i vores planlægning af workshoppen. Vi havde en klar idé med vores metode i forhold til gruppeopgaven, hvor de studerende i hold skal gå rundt i de forskellige ruminddelinger og idégenerere, men denne metode blev udfordret af Anni, som introducerede os til metoden World Café, hvor én i hver gruppe vælges som “referent”, og som så efterfølgende skal forklare de nye hold, hvad de tidligere hold har snakket om om netop det rum. Selve idéen om World Café er ret spændende, men vores egen vision med opgaven er stærkere, så vi vælger at bevare den. Det var helt ny viden, vi blev gjort bevidste omkring, og det har helt klart givet stof til eftertanke, som med garanti vil inspirere til fremtidige gruppeøvelser. I forhold til netop gruppedannelsesprocessen og det efterfølgende arbejde fik vi nogle gode inputs af Anni og Michael: vi blev bevidste om, hvad der kunne gøres, hvis den kreative proces skulle gå i stå for de studerende - her blev vi introduceret til, hvad vi kalder Førstehjælpskassen eller Metode-buffeten, som kan hjælpe de studerende videre ved hjælp af billedkort eller en redskabskasse, som kan inspirerer dem til deres videre arbejde, og som kan give nogle gode idéer og tanker til, hvad der kan ske i rummet.
Opstarten på vores powerpoint til workshoppen, vi skal afholde på tirsdag med de studerende på Next Step, blev ret god, fordi den kommer til at supplere Annis idéer med det mentale rum og vores fokus på det fysiske og sociale rum. Det giver en god råd tråd i vores præsentation, så de studerende forhåbentlig kan se meningen med vores workshop. Men det bliver stadig spændende at se og opleve hvordan de studerende tager imod vores opgave - om det falder helt til jorden eller om de får udarbejdet nogle gode forslag og idéer til rummene. 

Refleksion: Det gode ved den fælles planlægning er, at vi kommer med vores idéer, og at hun kommer med sine, og at vi så i fællesskab finder et ‘perfect match’. Det har fået os til at se tingene på andre måder

På fredag skal vi møde de studerende til en undervisning, hvilket er en god løsning, da vi i første omgang havde indlagt “præsentationsøvelse” med de studerende og måske ville det blive for meget gentagelse for de studerende, da de har gjort det 2 gange før. Det bliver rart at få en fornemmelse for dem, og at de også kan se os an. .

I forhold til portfolio: Vi har fundet ud af, at portfolioskrivningen vil fungere bedre, hvis vi lige efter møde/undervisning/workshop tager en hurtigskrivningsøvelse, hvor vi hver især får skrevet alle vores tanker og refleksioner ned, og så derefter i fællesskab snakker om det. Derefter kan de nye, fælles idéer nedskrives, så alle aspekter af refleksionen besvares - og ikke går tabt. Vi har i dag siddet og snakket en hel masse lige efter mødet, og da vi så skulle dokumentere/skrive ned, gik vi tør for ord. Selve processen stoppes, og det har vi en forventning om vil blive bedre, hvis vi ændrer vores tilgang til det på.  Vi kan også se en klar udvikling i vores måde at anvende portfolio på. I starten af uddannelsen vidste vi måske ikke helt, hvordan vi skulle bruge redskabet. Der blev det et sted, hvor vi egentlig bare skrev referat af selve dagen - hvad havde vi lavet, snakket om og hvad er den fremtidige plan. Nu er vi mere opmærksomme på at holde hinanden op på, at den skal bruges til refleksion - refleksion over, hvad vi har lært, hvad der var svært, hvad der er blevet nemmere, hvad der har udfordret os, flyttes os osv.