Vi kan se målstregen - måske!

Denne uge har stået i forandringsdesignets tegn - og Anne og jeg har arbejdet som gale! 

Vi satte en målsætning onsdag efter vejledning med Julie i uge 18, at vi ville være færdige med projektets forandringsdesign fredag ugen efter. Vi vidste på det tidspunkt, at det ville blive presset, men guleroden for enden var, at Anne havde skaffet os en opponent - en lektor, der skriver phd., som Anne har haft som underviser på UCN - og vi ville derfor gerne sende noget tekstmateriale til ham netop fredag den 13/5 (uha, hvilken dato). Derudover satte vi os endnu et mål om, at Julie også skulle have samme materiale samme dag, så vi også i en efterfølgende uge kunne afholde 3.- og sidste vejledningsmøde. Så der var pres på, og vi VILLE nå det.  

Vi har derfor den seneste tid haft en del hjemmearbejde, hvor vi til hver dag har sat nogle forskellige deadlines, som skulle overholdes - for at den samlede deadline skulle nås. Vi mødte nogle enkelte dage for at gennemgå det skrevne, og for at stille nye opgaver til hinanden. 

Vi har virkelig være ambitiøse, og vi har arbejdet hårdt og koncentreret! Vi har fundet ud af, at denne måde at arbejde på passer os super godt, og vi har derfor været virkelig effektive - og vi nåede målet! 

Det har undervejs betydet, at vi har ramt nogle seriøse mure, der skulle brydes ned, før vi kunne komme videre - men vi har været virkelig gode og støttende for hinanden, hvis en af os har været ved at bukke under for presset. Vi har været gode til at bruge hinanden! Og det har været en stor hjælp, at der er stillet nogle krav og nogle opgaver, som skulle løses inden næste gruppemøde - for det har haft en motiverende virkning. 

Det har været utroligt lærerigt at arbejde med projektet på denne måde. Vi må især igen henlede opmærksomheden mod videnskabsteorien, som bliver mere og mere spiselig for os. Vi har denne gang arbejdet med socialkonstruktivismen på en måde, hvor vores lærerviden er sat i spil. Vi har i projektet brugt en didaktisk model, og det har været ret interessant at se den i et nyt lys. 

Nu mangler vi altså blot sidste vejledning samt mødet med opponenten, og så skal vi (forhåbentlig) bare skrive metodediskussion og konklusion - og nå ja projektartikel, og så er projektet klar til aflevering. Det lyder helt surrealistisk, og vi er også lidt bange for at tro for meget på inden vejledningen. Vi skulle nødigt være for hovmodige - tænk nu hvis vi skal lave en hel masse om! Puha.   

Andet vejledningsmøde - nu kan vi komme i gang med næste fase i projektet!

Vi har idag den 4/5 været til 2. vejledningsmøde med Julie. 

Vi havde forud for mødet sendt hende noget tekstmateriale (indledning og metodeafsnit), så vi kunne få så meget respons ud af hende på den afsatte tid. Desværre viste det sig, at hun havde overset noget af det - men vi fik alligevel en god snak om det:

Vi fik blandt andet snakke om, hvordan vi kunne opbygge vores forandringsdesign, og vi fik i fællesskab med Julie øjnene op for, hvordan en didaktisk model, som vi har brugt gennem hele vores læreruddannelse, kunne bruges som en videnskabelig model i forandringsdesignet. Det var dejligt at kunne se en sammenhæng mellem det lærte og så anvendelse af det - altså at vi også kunne overføre noget viden, vi har erfaret os på vores tidligere uddannelse.

Vi blev derfor noget klogere på, hvor det her projekt skal hen - det har været svært for os at se, hvordan vi kunne bygge projektet op, så det opfyldte kravene fra studieordningen, men det bliver tydeliggjort i dag. Og det var dejligt!

Nu kan vi komme i gang med at udfolde vores idéer i forandringsdesignet, og det er det, den næste uges tid skal bruges på!

Vi skal NOK nå i mål - og forhåbentlig (-og formentlig) også i god tid!

Hjemmearbejde i skriveprocessen!

Overspringshandlinger.... blev smidt væk og skriveprocessen med teoriredegørelse blev sat i gang!

Vi har i dag haft skrivning hver for sig, da vi havde nogle hængepartier, som skulle udfærdiges i dag. Det drejede sig om problemfelt og metodeafsnit, herunder teoriafgrænsning, og disse skulle bare færdiggøres, så vi kan komme til sagens kerne - analyse og forandringsdesignet! 

Jeg synes egentlig, at vi er godt på vej - og jeg kan mærke, at vi er blevet meget mere rutineret i projektskrivning. Vi ved mere præcist, hvor vi skal bruge vores kræfter, hvad vi skal bruge tid på og hvor og hvornår vi skal uddelegere. Og det går forrygende! 

Jeg kan især mærke, at jeg personligt er blevet bedre til at 'lege' i processen: det er okay, at vi ikke ved præcist, hvor vi skal ned, så længe vi ved præcist, hvad målet er. Vi har undersøgt en hel masse undervejs, før vi fastlagde os på den metode og teori, som vi endte med at bruge i projektet. Det har klart givet en masse ekstra brikker at flytte med på øverste etage - og det skal man jo ikke klage over! 

Der hvor læringen er størt i disse dage er helt teoretisk forankret: jeg har sat mig ind i Lave og Wengers teori om situeret læring, som er en teori, jeg ikke før har beskæftiget mig med. Og jeg er vild med at få ny viden! Især fordi, jeg synes, det er en enormt spændende teori, som passer perfekt på de anskuelser, vi har i gruppen (Anne og jeg). 

Nu venter et vejledningsmøde onsdag - og inden da har vi inviteret os selv på fremvisning af 'Det skæve rum' på Mellervangskolen. Det skal vi i morgen, tirsdag den 3/5, og det glæder vi os til! 

Indsamling af data til 8. semesterprojekt

I dag den 25/4 fik vi afprøvet vores evner indenfor gruppeinterviewsmetoden. 

Og det var en hel anden og knap så formel måde at afholde et interview på!

Vi havde ellers bange anelser om, at vores ønske om at afholde sådan et interview ikke ville blive opfyldt, eftersom det var ret svært at få studerende til at melde sig. Vi havde oddsene mod os, da vi er havnet midt i en presset periode, hvor de lærerstuderende er ved at sætte sidste punktum på deres professionsbachelorprojekt. Det var derfor allerede fra start op ad bakke at skaffe informanter, og da vi stod på interviewdagen og kun havde to tilmeldte studerende, begyndte vi at svede lidt. 

Det vidste sig så, at de studerende havde inviteret en medstuderende med, og vores gruppeinterview var en realitet. Og vi var så glade! 

Vi havde forinden udarbejdet en meget uformel og ikke-styrende interviewguide med tre overordnede temaer, som de studerende skulle diskutere under interviewet. Vi havde forhåbninger om, at de studerende ville snakke løs om de forskellige temaer ud fra nogle hjælpespørgsmål. 

I starten af interviewet stillede vi de studerende to opgaver, hvor de skulle beskrive og uddybe deres forståelse af innovation ved at skrive første, umiddelbart ord ned, som de associerede med begrebet og derefter skulle de illustrere det ved en tegning heraf. Tegningerne kom til at se sådan ud: 

De var virkelig gode og tegningerne passer som fod i hose i vores projekt, så vi var glade! 

Vi havde en rigtig god oplevelse med denne form for interview, og kunne tydeligt mærke forskellen på det formelle, mere kognitive semi-strukturerede interview med lektoren og dette dialogfokuserede, ikke-styret gruppeinterview, hvor meningsforhandlinger og interaktion var i centrum. 

Vi gik derfor derfra med en rigtig god mavefornemmelse, og vi er virkelig taknemmelig for, at de tre studerende gav tage sig tid til at hjælpe os. Det er helt sikkert en interviewmetode, vi vil anvende i et senere projekt. 

Igen er vi også blevet bekræftet i, at processen er lang og den er i den grad fyldt med op- og nedture. Men vi skal huske, at disse nedture medfører udvikling og forandring - både for opgaven, men også for vores egen læring.

Reflektioner efter interview med lektor i forbindelse med 8. semesterprojekt

I dag den 19/4 foretog vi et interview med Annette. 

Dette interview var i starten en smule akavet, da vi i starten egentlig ikke fik lov til at præsentere vores projekt, fordi hun kørte på med at fortælle om sin uddannelsesbaggrund - før vi overhovedet havde spurgt ind til det. Men vi kom dog på rette kurs efter lidt tid, og rollerne blev byttet om, så vi blev dem, der styrede spørgsmålene og hvad vi skulle snakke om.

Det virkede til, at Annette i starten ikke ville sige sin ærlige mening, men derimod sagde det, som hun troede, vi gerne ville høre. Hun spurgte blandt andet om interviewet ville blive optaget og citeret direkte, hvilket vi svarede ja til, men at det sagtens kunne sendes til hende først, så hun kunne godkende inden aflevering af opgaven. Det var som om, at hun først rigtig løsnede op, da vi havde en dialog omkring innovation på læreruddannelsen, og da vi fortalte, at vi var tidligere lærerstuderende og havde oplevet et minimum af kreative tiltag, da vi gik der. Først derefter fortalte hun, at hun egentlig synes, at de studerende generelt blev præsenteret for, for lidt innovativ undervisning i de forskellige undervisningsfag. Og det var en skam, da det var en sidebemærkning afslutningsvis - netop fordi, vi ikke havde fået præsenteret os ordentlig inden, at hun startede med at snakke.

Gennemførelsen af interviewet gik godt, og vi syntes, at der var en god energi. Der var en rart, at vi var to til interviewet, så den anden kunne supplere med spørgsmål. Vi fik nogle gode aspekter på innovation samt indblik i konkrete tiltag i praksis. Derudover fortalte Annette også om forskellige tiltag på Mellervangsskolen, som kunne være interessante for os at undersøge nærmere - måske til praksisforløbet på 9. semester. Det gælder om at udvide vores netværk.