Billeder af Next Step-lokalerne; efter-billeder

Next Step-lokalerne på Hobrovej er færdige!

Vi har nu, efter knap to måneders arbejde, afsluttes vores praksissamarbejde med Anni og resten af holdet på UCN Innovation på Hobrovej. Det har været en enormt spændende og lærerig proces, der har budt på udfordringer og på modstand, men også på innovation, kreativitet, på læring og forandring. 

Det har været fantastisk at følge et projekt helt til dørs; at gå fra idéer til virkelighed, fra teori til praksis har været en helt fantastisk proces, der har givet os hår på brystet og blod på tanden! 

Vi har fået en hel del med os i praksis-rygsækken, og nu venter der et par måneder med intens skrivning, så projektets sløjfe endeligt kan bindes helt. 

Nedenfor er der en række billeder af, hvordan lokalerne kom til at se ud efter vores redesign:

Lokalet set fra det ene hjørne. Det var visionen med projektet, at vi ville lave et innovativt iværksættermiljø, hvor der var fokus på praksisfællesskaber og på forskellige læringsstile.

Lokalet set fra et andet hjørne. I højre side ses en detalje: Milepælsbarometer. Dette er lavet med inspiration i workshoppen med de studerende, hvor de efterspurgte en metode til at vise under fredagspitch, hvor de befinder sig i deres proces i forhold til at starte deres egen virksomhed. 

Det kreative rum; tankerne bag dette rum var, at det skulle indbyde til kreativ udfoldelse, men at det også er et rum, hvor man kan arbejde i stilhed - hvor man kan søge væk, gemme sig væk fra fællesskabet.



 

 
 Detajler i og udenfor det kreative rum.

Fordybelseskrog; et lille rum i det store rum. Visionen var, at dette skal være et rum, hvor man kan fordybe sig - hvor man også fysisk kan signalere, at man trænger til ro og fred.

Et view af nogle af elementer i lokalet. Der blev til idégeneringsworkshoppen givet udtryk for, at der var behov for noget, der kunne samle de studerende, der kommer fra 14 forskellige uddannelsesinstitutioner. Det betød blandt andet, at vi lavede en basketballkurv samt lavede mulighed for, at man kunne sætte bordtennisnet på bordene. 

Mødelokale; tankerne bag dette lokale var, at det skulle være et professionelt miljø, hvor der ikke var så meget "støj" eller "forstyrrelser", men som derimod indbyder til seriøsitet og professionalisme. Derudover har vi med afsæt i workshoppen lavet en Wall of Fame, som giver de studerende mulighed for allerede at sætte aftryk i de investorer, virksomheder, som kommer på besøg.

Vores målsætning var, at der skulle laves en masse arbejdspladser med udgangspunkt i forskellige læringsstile, så disse tilgodeså de studerendes forskellige måder at arbejde på. Derfor redesignede vi vindueskarmen til en arbejdsplads med mulighed for at sidde blødt eller ligge ned og arbejde.



Visitkorhylde i gangen ind til lokalet - en mulighed for at markedsføre sin virksomhed for folk, der kommer forbi lokalet.


En metode til at afskærme i lokalet.

Tanker om samt billeder af redesignsprocessen

Et indlæg om processen bag redesignet af undervisningslokalerne til Next Step

Fredagspitch-observation før møde med ledelsen

Vi havde forinden hørt om “typerne” af de studerende på forløbet og disse typer blev vi bekræftet i var til stede. Det har betydet, at vi har måtte ændre vores forestillinger om, hvordan lokalet kunne/skal indrettes, fuldstændig!

Lokalet skal være meget med business-agtigt og måske være knap så vildt/farverig, som vi i starten havde forestillet os. Derfor bliver den workshop på tirsdag meget vigtig, da vi der kan få et indblik i de studerendes tanker, idéer og ikke mindst behov.

Alle de studerende virker meget professionelle og seriøse omkring deres virksomhed og virksomhedsidé, så vi er næsten sikre på, at vi får nogle seriøse bud fra dem til workshoppen.

Workshop, idégenerering med Next Step-studerende

Vi har i dag afholdt en workshop med de studerende på Next Step med det formål, at der skulle genereres nogle idéer til, hvordan Next Step-lokalet kan komme til at se ud. Vi har lavet workshoppen med fokus på netop brugerinddragelse, da det er vores overbevisning, at de studerendes ejerskabsfølelse over lokalet har en indflydelse på læringen - både den sociale og den mentale læring. Ikke mindst er det fedt, at den øvelse, som vi har lavet med de studerende (den idégenering) faktisk bliver til virkelighed om nogle uger. Det er ikke bare for sjov, at vi laver denne workshop - der kommer et produkt ud af det, et produkt som de alle sammen kan bruge hver dag.

Vi vidste på forhånd, at det var et hold med stor diversitet (13 forskellige uddannelsesinstitutioner er repræsenteret), og vi havde derfor planlagt, at idégenereringen skulle foregå i så blandede grupper som muligt, da det også er vores overbevisning, at diversitet fremmer innovation. Dette blev da også tydeligt i de studerendes arbejde med opgaven. Det var ret inspirerende at se, hvordan de studerende arbejdede med opgaven, og vi fik virkelig øje på, at de studerende kan bidrage med forskellige, unikke perspektiver på vores arbejde.  

Det var rigtig givende at blande både piger og drenge, da pigerne var gode til det kreative (fx at lave en flot præsentation), hvor imod drengene nok var dem, der kommer med de lidt mere vilde idéer.

Vi fik i fredags en forestilling om, at vi med vores idéer og udgangspunkter var alt for pædagogiske og nærmest for feminine eller pige-orienteret i vores tilgang til lokalet og ændringen heraf - men denne forestilling blev faktisk gjort lidt til skamme i dag, hvor det viste sig, at flere af drengene fx efterspurgte et sted, hvor de kunne udfolde sig kreativt ved brug af tuscher, karton, sakse osv.. Det har derfor været meget interessant at få de studerendes inputs, og det har været ret lærerigt at få set tingene fra nogle andre synsvinkler. Vi har fra starten haft en ret klar vision, som bare på de sidste par dage er blevet udfordret og skubbet til - men som alligevel er endt et sted, som ikke er ret langt fra vores oprindelige ståsted.

I forhold til stå for workshoppen gjorde vi os nogle tanker undervejs - såsom hvor meget skal man blande sig i deres gruppearbejde, for på den ene side ville man gerne høre deres tanker og idéer, men man var heller ikke interesseret i at afbryde deres arbejde eller gode snakke. I denne situation blev det en balance mellem at være “fluen på væggen” men også igangsætter, så man hele tiden kunne motivere de studerende i deres arbejde - så de ikke gik i stå. Det hjalp dog at have hjælpekassen med, da billedkortene eller de forskellige genstande kunne sætte tanker igang hos de studerende.

Generelt har det også betydet meget, at vi har haft Anni at spare med. Både at få feedback fra hende, men også at mærke hendes arrangement. Det er som om, at alt kan lade sig gøre, og det giver os nogle meget frie rammer, som er fede at arbejde indenfor, når der omhandler innovation og kreativitet.

Møde med Henriette, uddannelseschef

Mødet gik godt, og det var rart, at hun kunne følge vores tankegang og kunne sige ja til de fleste ting. Spørgsmålet omkring økonomi er altid svært, men at hun gav os 6.000-8.000 kr. er helt perfekt, når vi i forvejen havde en forventning omkring de 10.000 kr.

Hun var også meget begejstret for vores præsentation, hvilket var fedt, når vi havde brugt en del tid på den - tit handler det jo også om at være godt forberedt, så vi viser, at projektet bliver taget seriøst. 

Vi fik indblik i, at der er mange aspekter i forhold til godkendelse af en plantegning/et redesign. Der var mange facetter, der skulle/skal medtænkes, når sådan en proces sættes i gang. Det er ikke fordi, at vi havde forventet et rent GO, men vi havde nok i hvert fald ikke forventet, at der ville være så mange ting, der spiller ind: blandt andet i forhold til belysning og brandmyndigheder. Men det gør bare, at vi skal tænke lidt ud ad boksen med nogle af vores løsninger, og det bliver spændende at se, hvordan resultatet bliver.

Indretning af lokalerne

Det gik egentlig ret godt i morges, men efter halvanden time, hvor vi havde ventet på pedellen, som vi havde en aftale med, begyndte vi så småt at blive utålmodige. Efter yderligere en halv time, fik vi endelig fat på dem (pedellerne), og de gik så småt i gang med at flytte rundt på møbler og bære møbler ned i kælderen.

Pludselig skete der en masse og rummet begyndte at tage form. MEN, når det går godt, så går der ikke længe, inden vi møder en nedtur - sådan har alle vores projekter faktisk været. Men vi nyder opturene og venter spændt på den næste nedtur, for det er der - når nedturene er vendt til opture - at vi kan mærke, at vi virkelig lærer noget og at vi flytter os, flytter grænser. Vi har lært (på den hårde måde) at en innovativ proces lever og opleves i nedturerne, da de kræver, at man tænker i nye og kreative baner! Og man må nok sige, at vi i dette projekt er blevet udfordret - både i forhold til fremlæggelse for ledelse, workshop med de studerende, indretning af undervisningslokaler. Vi har virkelig lært en masse nye ting, fx. at vi lige pludselig er blevet mini-håndværkere, indretningsarkitekter, indkøbere, økonomer m.m.. Men vi har indtil videre klaret det skide godt, og folk er positive omkring vores arbejde, så nu krydser vi fingre for, at de studerende også bliver ellevilde for resultatet - det er trods alt dem, som vi laver det for, så det er så vigtigt for os, at lokalet er brugbart og inspirerende!

                   

 

Det er og har været rigtigt spændende at se teorien i live - at se vores sidste semesterprojekt i praksis, og vi kan mærke, hvordan det hele giver mening. Vi får også bevidstgjort, tydeliggjort videnskabsteorien og metodetilgangen fra sidste projekt, og begge vil derfor også smitte af på dette projekt. Det er “vores måde” at arbejde på, og det er i socialkonstruktivismen og med et deltagerperspektiv, at vi trives. På den måde kan vi også mærke en stor fremgang rent kognitivt, hvilket blandt andet kan ses/mærkes i forhold til den abstrakte videnskabsteori, som er blevet konkret og synlig for os.

Hobrovej - førbilleder inden redesign

UCN Hobrovej, Next Step-lokalerne før redesign

Workshop: Idégenerering med Next Step, UCN

Den 6/9 - første skridt på vejen mod et redesign af lokalerne på Hobrovej

Vi har i dag afholdt en workshop med de studerende på Next Step med det formål, at der skulle genereres nogle idéer til, hvordan Next Step-lokalet kan komme til at se ud. 

Vi startede workshoppen ud med, at de studerende skulle lave en individuel skriveøvelse, hvor de skulle svare på to spørgsmål: Hvordan lærer du bedst og Hvordan ser det ideelle læringsrum ud for dig. Det gjorde vi med henblik på, at de studerende fik sat nogle tanker i gang omkring, hvad fx de fysiske og sociale rammer har af betydning for netop deres læring. Derudover havde vi også en forventning om, at dette ville klæde dem godt på til, at de skulle ud i grupperne i diskutere selvsamme emne. Det er tydeligt at se, at de tanker, de har gjort sig i hurtigskrivningøvelsen, går igen på plancherne. Den første øvelse har sat tanker igang hos de studerende, hvilket har gjort den efterfølgende opgave lettere. Det kan være en afspejling af, at det er et nyt hold med studerende fra mange forskellige uddannelser, og at det derfor endnu ikke er et tillidsfyldt læringsmiljø, hvor man kan tale frit og åbent om sine tanker og overvejelser. Og netop dette var også et af formålene med workshoppen; at de studerende skulle komme i tale, og at de skulle italesætte, hvad der har betydning for, at de trives i et læringsmiljø. Det var klart vores fornemmelse, at de studerende kom tættere på hinanden i takt med, at de fik snakket om personlige og sociale aspekter på læring.

Undervejs i arbejdet fik de studerende udarbejdet nogle plantegninger, plancher med forslag til redesign af rummene. Det er nu vores opgave at finde essensen af de studerende tanker og idéer og derved få skabt et resultat, som de alle føler ejerskab omkring, fordi det netop kommer fra deres plancher.

Vi har lavet workshoppen med fokus på netop brugerinddragelse, da det er vores overbevisning, at de studerendes ejerskabsfølelse over lokalet har en indflydelse på læringen - både den sociale og den mentale læring. Ikke mindst er det fedt, at den øvelse, som vi har lavet med de studerende (den idégenering) faktisk bliver til virkelighed om nogle uger. Det er ikke bare for sjov, at vi laver denne workshop - der kommer et produkt ud af det, et produkt som de alle sammen kan bruge hver dag.

I forhold til at stå for workshoppen gjorde vi os nogle tanker undervejs - såsom hvor meget skal man blande sig i deres gruppearbejde, for på den ene side ville man gerne høre deres tanker og idéer, men man var heller ikke interesseret i at afbryde deres arbejde eller gode snakke. I denne situation blev det en balance mellem at være “fluen på væggen” men også igangsætter, så man hele tiden kunne motivere de studerende i deres arbejde - så de ikke gik i stå. Det hjalp dog at have hvad vi kaldte "Førstehjælpskassen" med, da dennes billedekort samt de forskellige genstande kunne sætte tanker igang hos de studerende.

Vi vidste på forhånd, at det var et hold med stor diversitet (13 forskellige uddannelsesinstitutioner er repræsenteret), og vi havde derfor planlagt, at idégenereringen skulle foregå i så blandede grupper som muligt, da det også er vores overbevisning, at diversitet fremmer innovation. Dette blev da også tydeligt i de studerendes arbejde med opgaven. Det var ret inspirerende at se, hvordan de studerende arbejdede med opgaven, og vi fik virkelig øje på, at de studerende kan bidrage med forskellige, unikke perspektiver på vores arbejde.  

Det var rigtig givende at blande både piger og drenge, da pigerne var gode til det kreative (fx at lave en flot præsentation), hvor imod drengene nok var dem, der kommer med de lidt mere vilde idéer.

Vi fik i fredags en forestilling om, at vi med vores idéer og udgangspunkter var alt for pædagogiske og nærmest for feminine eller pige-orienteret i vores tilgang til lokalet og ændringen heraf - men denne forestilling blev faktisk gjort lidt til skamme i dag, hvor det viste sig, at flere af drengene fx efterspurgte et sted, hvor de kunne udfolde sig kreativt ved brug af tuscher, karton, sakse osv.. Det har derfor været meget interessant at få de studerendes inputs, og det har været ret lærerigt at få set tingene fra nogle andre synsvinkler. Vi har fra starten haft en ret klar vision, som bare på de sidste par dage er blevet udfordret og skubbet til - men som alligevel er endt et sted, som ikke er ret langt fra vores oprindelige ståsted.

Generelt har det betydet meget, at vi har haft Anni at spare med. Både at få feedback fra hende, men også at mærke hendes arrangement. Det er som om, at alt kan lade sig gøre, og det giver os nogle meget frie rammer, som er fede at arbejde indenfor, når der omhandler innovation og kreativitet.

Vi har i denne uge sideløbende registreret, at selve opgaven (semesterprojektet) i denne omgang tager en ny vinkel, fordi vi inddrager brugerne (her de studerende) i hele processen. Vi har ellers været lidt bekymret for, om dette projekt ville komme til at ligne det “gamle” for meget - men det er meget interessant, hvordan vi nu ser det i et andet lys.

Møde med Anni og Michael, kl. 08.30-11.00

Vi har i dag været til møde med Anni og Michael - en anden studerende på samme fakultet som vores - og vi fik derfra med en super god mavefornemmelse og et stort gåpåmod for den proces, vi skal gennemgå de kommende seks-otte uger.

Refleksioner over gruppeøvelsen: hvor mange rammer/regler skal der sættes for selve øvelsen? Skal de studerende være “stramt styret” af os som undervisere eller skal vi lade det være mere op til dem selv. 

Det er en balance mellem, at de studerende ikke går i stå under deres gruppearbejde eller at de kopierer idéer fra hinanden eller fra os, så de ikke selv tænker nyt/anderledes. Vi kunne mærke, at vores opfattelse af kreativitet og kreativ undervisning blev sat lidt på prøve i dag, da Anni var god til at skubbe lidt til os. Vi er begge af den overbevisning, at den kreative proces er åben og ikke nødvendigvis stramt struktureret - Anni stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt processen lukkes eller åbnes ved, at man stiller åbne og frie opgaver, og det har rykket lidt rundt i vores opfattelse. Men vi vil alligevel være tro mod vores egen grundoverbevisning, men det har givet stof til eftertanke, og vil helt sikkert være noget, vi vil reflektere over i vores planlægning af workshoppen. Vi havde en klar idé med vores metode i forhold til gruppeopgaven, hvor de studerende i hold skal gå rundt i de forskellige ruminddelinger og idégenerere, men denne metode blev udfordret af Anni, som introducerede os til metoden World Café, hvor én i hver gruppe vælges som “referent”, og som så efterfølgende skal forklare de nye hold, hvad de tidligere hold har snakket om om netop det rum. Selve idéen om World Café er ret spændende, men vores egen vision med opgaven er stærkere, så vi vælger at bevare den. Det var helt ny viden, vi blev gjort bevidste omkring, og det har helt klart givet stof til eftertanke, som med garanti vil inspirere til fremtidige gruppeøvelser. I forhold til netop gruppedannelsesprocessen og det efterfølgende arbejde fik vi nogle gode inputs af Anni og Michael: vi blev bevidste om, hvad der kunne gøres, hvis den kreative proces skulle gå i stå for de studerende - her blev vi introduceret til, hvad vi kalder Førstehjælpskassen eller Metode-buffeten, som kan hjælpe de studerende videre ved hjælp af billedkort eller en redskabskasse, som kan inspirerer dem til deres videre arbejde, og som kan give nogle gode idéer og tanker til, hvad der kan ske i rummet.
Opstarten på vores powerpoint til workshoppen, vi skal afholde på tirsdag med de studerende på Next Step, blev ret god, fordi den kommer til at supplere Annis idéer med det mentale rum og vores fokus på det fysiske og sociale rum. Det giver en god råd tråd i vores præsentation, så de studerende forhåbentlig kan se meningen med vores workshop. Men det bliver stadig spændende at se og opleve hvordan de studerende tager imod vores opgave - om det falder helt til jorden eller om de får udarbejdet nogle gode forslag og idéer til rummene. 

Refleksion: Det gode ved den fælles planlægning er, at vi kommer med vores idéer, og at hun kommer med sine, og at vi så i fællesskab finder et ‘perfect match’. Det har fået os til at se tingene på andre måder

På fredag skal vi møde de studerende til en undervisning, hvilket er en god løsning, da vi i første omgang havde indlagt “præsentationsøvelse” med de studerende og måske ville det blive for meget gentagelse for de studerende, da de har gjort det 2 gange før. Det bliver rart at få en fornemmelse for dem, og at de også kan se os an. .

I forhold til portfolio: Vi har fundet ud af, at portfolioskrivningen vil fungere bedre, hvis vi lige efter møde/undervisning/workshop tager en hurtigskrivningsøvelse, hvor vi hver især får skrevet alle vores tanker og refleksioner ned, og så derefter i fællesskab snakker om det. Derefter kan de nye, fælles idéer nedskrives, så alle aspekter af refleksionen besvares - og ikke går tabt. Vi har i dag siddet og snakket en hel masse lige efter mødet, og da vi så skulle dokumentere/skrive ned, gik vi tør for ord. Selve processen stoppes, og det har vi en forventning om vil blive bedre, hvis vi ændrer vores tilgang til det på.  Vi kan også se en klar udvikling i vores måde at anvende portfolio på. I starten af uddannelsen vidste vi måske ikke helt, hvordan vi skulle bruge redskabet. Der blev det et sted, hvor vi egentlig bare skrev referat af selve dagen - hvad havde vi lavet, snakket om og hvad er den fremtidige plan. Nu er vi mere opmærksomme på at holde hinanden op på, at den skal bruges til refleksion - refleksion over, hvad vi har lært, hvad der var svært, hvad der er blevet nemmere, hvad der har udfordret os, flyttes os osv.

PRAKSISSAMARBEJDET ER I HUS!

I dag fik Anne og jeg underskrevet vores praksisforløbskontrakt, og vi er derfor klar til at starte hos UCN Innovation den 31/8/16. Vi kan ikke få vores arme ned! 

Vi mødtes med Anni Stavnskær i dag, som er innovationskonsulent hos UCN Innovation. Efter en længere mailkorrespondance var mødet i dag for at udveksle idéer og skrue et samarbejde sammen, som var til gavn for os begge. Vi havde forinden mødet fortalt hende om vores sidste projekt og derfor om vores store interesse for innovation og kreativitet. Vi havde forklaret hende, at vores store passion er i forhold til indretning af det fysiske læringsrum og dettes betydning for det psykiske læringsmiljø. Og det var dette, der dannede baggrund for hendes interesse for os.  

Vi kunne hurtigt mærke til mødet, at der var en god kemi mellem os, og derfor var det aldrig på tale, at kontrakten og praksissamarbejdet ikke kunne gennemføres. Til stor lettelse for os begge! Hun præsenterede os for det, vi skal beskæftige os med i praksisforløbet; UCN Next Step, som er et fagligt og udviklende forløb/tilbud for studerende fra alle UCNs forskellige uddannelser, hvor de studerende får mulighed for at starte deres egen virksomhed. 

Efter en god snak om hendes og vores forventninger til arbejdet, fik vi fremvist et undervisningslokale, som i praksisforløbet må være vores kreative legeplads. Anni fortalte, at vi har frie tøjler til at indrette dette rum, hvilket derfor bliver det egentlig mål med vores arbejde. I den forbindelse aftalte vi, at Anne og jeg vil afholde en idégeneringsworkshop for et nystartede hold studerende, hvor deres idéer inddrages i vores planlægning og udvikling af rummets indretning. 

   

Billederne er fra undervisningslokale samt gangarealet, og det er vores opgave at gøre disse rum mere innovativt inspirerende og kreativt indbydende i praksisforløbet, og vores idéer står allerede i kø! Anne og jeg skal mødes den 21/7/16 for at igangsætte processen, men jeg kan allerede nu mærke, at det bliver et virkelig lærerigt forløb, hvor vi bliver udfordret på vores kreative og innovative idékatalog og faglige vidensgrundlag - men vi glæder os! 

Eksamen i Pædagogik og pædagogik innovation

Den 22/6-16 kl 16.10-17 skulle Anne og jeg forsvare vores projekt for vejleder og en censor. 

Vi havde forberedt os grundigt, og havde til eksamen kreeret et fysisk, innovation undervisningslokale i en papkasse, og dertil havde vi lavet vores disposition samt forskellige illustrationer på træstubbe sat på med små søm. Vi havde forsøgt at tænke ud af boksen, nu hvor vi skulle tale om innovative metoder. Vi følte ikke, at vi kunne stå med en almindelig PowerPoint, når vores kritik netop var rettet mod disse. Alligevel var vi meget nervøse og spændte på, hvilken modtagelse al denne kreativitet ville få.

Under eksamen, efter vi havde opstillet alle vores medbragte træstubbe, fik Anne og jeg lov til at fortælle alt, hvad vi havde forberedt. Vi havde organiseret det sådan, at vi hver især havde ansvar for nogle emner, men at vi også kunne supplere og hjælpe hinanden, hvis noget glippede i præsentationen. Vi havde aftalt, at vi skulle tale langsomt og sikkert, selvom vi vidste, at vi var lidt i tidspres. Under generalprøven tog præsentationen omkring 10 minutter, og egentlig havde vi kun 6-8 minutter til rådighed. Men det gik, og vejleder og censor så interesseret ud, mens vi talte og forklarede.

Da vi var færdige med vores præsentation, var det vejleder og censors tur til at snakke og stille spørgsmål. Hurtigt virkede det til, at de begge løb tør for spørgsmål - vejleder understregede også, at vi havde svaret på mange af hendes forberedte spørgsmål undervejs i vores præsentation, og censor var enig. Derefter blev eksamen mere dialogpræget, hvor vi fik sat streg under vores overbevisninger og holdninger.

Alligevel var både Anne og jeg meget usikre på, hvordan det var gået, da vi kom ud fra eksamen, mens vejleder og censor bedømte præsentationen. Vi kunne mærke, at vi begge nemt kunne svare på alle spørgsmål, der blev stillet - men vi var bange for, at vores teoridel var for tyndt, hvilket har været en tilbagevendende undren gennem hele projektskrivningen. Vi blev dog enige om, at det ikke kunne være anderledes, og at vi kunne stå inde for vores valg og vores gennemgang af den.

Vores eksamen og projekt blev bedømt til karakteren 12 - til vores store overraskelse og GLÆDE! Vi havde klaret det! Vi fik et hav af ros, men blev også gjort opmærksom på vores fejl: det jeg især bed mærke i, var, at det er okay at stille spørgsmålstegn ved selv den bedste og mest anerkendte teoretiker - og i dette tilfælde også ved regeringens forestillinger om praksisformerne i folkeskolen. Vi skal stå inde for vores egne resultater, og disse kan godt danne grobund for en kritik af de 'højere magter'. Vi var velbegrundet og velargumenteret, og det skal vi stå ved.

Det har helt sikkert givet pote, at vi netop tænkte ud af boksen! Det gav ikke blot eksamen et ekstra niveau; det gav også os og vores projekt en ekstra dimension, hvor vi kom til at tænke på andre og anderledes måder, end vi havde gjort, mens skriveprocessen stod på. Vi fik 'jord under neglene', og vi havde begge fornemmelse af, at teorien blev praktiseret, mens vi lavede både papkassen og træstubbene. Selvom vi har mødt små bump på vejen, så har vi klaret det - og er kommet stærkere tilbage, når knuden er løsnet.

Det har været en lang og lærerig proces, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg er vokset med opgaven. Det er blevet mere tydeligt for mig, hvilken vej jeg vil gå - og hvor mine interessepunkter er. Det hænger også sammen med, at Anne og jeg fungerer super godt sammen! Derfor har vi også valgt at tage ud i praksis sammen, hvor vi tager vores projekt videre og ud i en anden kontekst. Vi føler os ikke færdige med dette emne, og vi glæder os til at folde det endnu mere ud i næste semesterprojekt.

Eksamensforberedelse den 8/6-2016

Vi skulle i dag mødes for at udføre vores idé om at lave en innovationskasse eller en model af et undervisningslokale - det var noget, vi havde glædet os til undervejs i skriveprocessen!

Vi mødtes til kl 10, hvor vi lavede en skitse af, hvordan vores læringsrum fysisk skulle se ud. Den dannede baggrund for vores indkøbstur, hvor vi fik handlet materialer ind! Vi havde en klar idé om, hvordan rummet skulle se ud, så det var til vores store begejstring, at vi fik anskaffet det hele uden særligt store bump på vejen.

Skitse af vores innovationskasse (læringsrummet)

Vi startede i en hobbyforretning, hvor vi fik skaffet en kasse samt en masse små detaljer, som senere skulle borde, stole og rumdeler i vores lille lokale-model. Undervejs fik vi et mere klart billede af, hvordan modellen skulle ende ud med at se ud, så motivationen var i top, da vi vendte hjemad!

Da vi kom hjem gik vi i gang med at samle vores innovations kasse. Vi fordelte opgaverne imellem os, og begyndte så at lave de små rum. Det var vigtigt for os, at alle rum indbød til forskellige måder at lære på - stående, siddende, liggende, men også at alle rum indeholdte muligheder til kreativ udfoldelse. Da hele kassen var samlet og alle vores idéer var visualiseret, var vi begge mere end tilfredse med resultatet. Det var rigtig fedt at kunne “få fingrene i” et materiale og omsætte vores tanker til et rigtigt produkt. Nu må vi så bare håbe, at lærer og censor også kan se, at dét som vi har lavet, er genialt ;-) Om ikke andet så har vi i hvert fald oplevet en god og lærerig proces, da vi lavede kassen.

Denne øvelse mindede lidt om, da vi legede med LEGO og skulle visualisere vores projekt med LEGO-figurer. Det virkede i starten lidt barnligt og åndssvagt, men i slutningen gjorde det en indviklet teori nemmere at forstå - både i gruppen, men også når man skulle forklare den til andre.

Man får også et fælles fokus i gruppen, fordi man konkret kan se det færdige materiale. Nogle gange kan man godt sidde til et gruppemøde og tænke, at alle er enige om hvad der skal ske og hvordan det skal foregå, men egentlig kan alle sidde med hver deres opfattelse, som kan være vidt forskellig. Dette oplevede vi i det første gruppearbejde, hvor Janni og jeg blandt andet havde en overbevisning om, at vi ville arbejde handlingsorienteret med pædagogerne i folkeskolen, men hvor de andre slet ikke ville den vej.

Sådan endte vores model af vores fortolkning af et undervisningslokale at se ud. Vi blev faktisk godt tilfredse med resultatet, og vi er spændte på at se, hvad vores vejleder og censor synes om vores idéer!